Leverance uge 25

Vores film

I denne uge har vi udarbejdet en film, hvor vi har taget udgangspunkt i vores produkt fra værkstedsdagen. Vores budskab på værkstedsdagen endte med at blive, at man skal huske, der er også er en verden og natur uden for alt den elektronik, de fleste hele tiden benytter sig af. På værkstedsdagen, tatoverede vi et stykke flæsk med en gris, der tænker på en telefon, hvor der er et kryds over. Telefonen symboliserer elektronik og medier, hvilket vi udbyggede på, med at lave en lille historie med de tre små grise. Hver af de tre små grise kommer med et citat og det er disse citater, vi har taget udgangspunkt i til filmen.

Vi vil med filmen sætte fokus på den voldsomme optagethed af elektroniske medier og de konsekvenser, det kan have for naturen. I filmen gør vi det ved, at lave tre scener, hvor der i hver scene indgår et medie og en af vores tre små grise.

Filmen starter med, at vi ser en flok grise, der glade går og græsser. Efter starten har vi den første scene med en af vores grise, hvor vi ser en person, der er tydeligt optaget af en video på sin smartphone. I den næste scene ser vi to personer, der sidder og ser på Kim Kardashians numse, hvor der kommer en gris, der prøver at flytte tv-seernes fokus fra tv’et til den selv. I den tredje og sidste scene med vores gris, ser vi, hvordan grisen prøver at flytte fokus fra et spil Candy Crush på en ipad til den selv. Hovedpersonerne i videoen er de tre små grise, som bliver gengangere fra værksteddagen. Deres formål i videoen er at tale på naturens vegne og komme ud med vores budskab. 

Vi har gjort brug af forskellige virkemidler i videoen. Vi har bl.a. brugt humor, for at gøre et ret alvorligt og i vores øjne problematisk emne lettere tilgængeligt for alle, så det rammer bredere. Ydermere har vi brugt musik, tekster og baggrundslyde som f.eks. fuglekvidderen og torden til at forstærke og underbygge de følelser, vi gerne vil have frem fra tilskueren. 

Vi sluttede af med at prøve at sætte vores video ind i aktantmodellen. Efter lang tid og mange forsøg, fandt vi ud af, det var svært for os med vores video, da vi ikke kunne få udfyldt alle pladserne i aktantmodellen. 

Inden vi udarbejdede filmen, udarbejdede vi et Storyboard, hvor vi fortæller mere nuanceret om, hvad filmen handler om scene for scene og hvilke virkemidler der skal anvendes, for at opnå den ønskede effekt.

Storyboard

Se filmen her

Analyse af fortællingen “Ali”

Labov’s 6 begreber

Vi er blevet enige om, at fortællingen “Ali” er en hverdagsfortælling fra en børnehave eller fritidsordning.

Indledning (Stemning- og genre anslag)

Vi mener, at dette er hvor der står: “Fire drenge spiller på computer. Ali er én af dem”.

Orientering

Hvem: Fire drenge og Ali.

Hvor: Pædagogen nævnes (derfor højst sandsynlig skole eller fritidsordning).

Hvad: Ali venter stille og roligt, på at det bliver sin tur.

Handlesekvens

Der tændes musik i et andet lokale, end det Ali sidder i. Ali rejser sig og går ind til det andet rum og danser ”vildt og voldeligt”. Han skubber til borde, stole og de andre børn. De andre børn brokker sig over Alis adfærd. Ali ignorerer børnene. Pædagogen kommer ind og beder Ali om at forlade lokalet eller danse ordentligt. Ali vælger den første løsning og går i oprør og siger alle er dumme og kedelige.

Evaluering

Fortællerens holdning/budskab. Fortælleren har meget farvede og tolkende briller på. f.eks. ”Han skal være i centrum” og ”Vildt og voldeligt”. Disse er kun udtryk for hvordan fortælleren anskuer situationen og er altså ikke en objektiv virkelighed.

Resultat

Det endte med, at Ali gik "i oprør".

Afslutning

Fortællingen stopper, da Ali forlader lokalet.

De 3 analyse-vinkler

Pædagogens perspektiv

Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?

• Fortælleren oplever det som om Ali må og vil være i centrum. Han/hun oplever at Ali danser "vildt og voldeligt", og at denne opførsel er årsag til at de andre børn "brokker sig" og vil have ham ud af dansen. (Pædagogen som nævnes i fortællingen oplever tilsyneladende Ali's opførsel og situationen som værende uacceptabel, eftersom han/hun beder Ali enten tilpasse sin adfærd eller forlade aktiviteten).

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation? (Hvad vil han/hun gerne opnå?)

• Pædagogen vil gerne have Ali til at indordne sig og "danse ordentligt", eller forlade aktiviteten. 

Er der fordomme om borgeren i fortællingen? Hvis ja, hvilke?

• Det er umuligt at konkludere om der er fordomme om Ali, eftersom vi ikke har adgang til fortælleren eller pædagogens tanker. Det er naturligvis muligt at der er tale om en fordom, ift. navnet Ali som typisk er af mellemøstlig oprindelse, og pædagog/fortællers opfattelse af Ali's "upassende" dans og deres opfattelse af at han absolut må være i centrum. Men det er som sagt umuligt at kunne konkludere på så småt et grundlag. 

Hvad siger fortællingen om :A. Institutionskulturen, B. normer og C. værdier, D. læringssyn, E.menneske-/samfundssyn?

• A. Det tyder på at man i denne institution helst ikke skal danse/bevæge sig alt for voldsomt, i hvert fald ikke hvis det går ud over andre børn eller møblement. Det tyder også på at det er acceptabelt for en pædagog at stille et barn overfor et ultimatum. Her; "tilpas din adfærd eller gå". 
• B. Det er svært at sige noget om normen fra så kort en fortælling, men en norm kunne muligvis være at hvis man udfører en handling der, af institutionen, anskues som værende upassende, bliver man bedt om at justere adfærden eller forlade aktiviteten. (Dette kunne være en norm eftersom hverken pædagog eller fortæller tilsyneladende ser noget problem ift. pædagogens reaktion/respons da Ali danser). 
• C. En værdi i denne institution kunne være at tage hensyn til flertallets velbefindende, og/eller at være konsekvent når et barn udviser, efter institutionens opfattelse, uacceptabel adfærd. 
• D. Ali får ikke forklaret hvorfor hans handling ikke er acceptabel, ej heller hvordan han skal tilpasse adfærden for at gøre den acceptabel i institutionen. Kun at han skal "danse ordentligt" eller gå. Det er uklart for os hvad institutionens læringssyn er, men det lyder lidt som en slags kontant trial and error situation, hvor man uden megen vejledning selv må forsøge at tilpasse adfærden gradvist, indtil den er acceptabel for institutionen. 

Borgerperspektivet

Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?

Mulige fortolkninger set fra Ali's synsvinkel: 

• Ali keder sig mens han venter på at det bliver hans tur til at spille computer, og bliver energisk og opstemt da musikken starter. Han danser vildt og begejstret og glemmer sin omverden. Han forsøger aktivt at ikke høre de andre børn når de prøver at stoppe hans dejlige, energiske dans. 
• Ali bliver opstemt da han hører musikken og ser de andre børn danse, og ønsker at deltage og skabe kontakt til de andre i den livlige aktivitet, men hans forsøg på at skabe kontakt fejler, og som forsvarsmekanisme forsøger han at lade som om han ikke kan høre at de ikke vil have ham med i aktiviteten. 
• Ali's tålmodighed er opbrugt af at vente på computeren, og hans indestængte energi bruser over mens han danser til musikken. 
• Ali er ikke vandt til så "kedelig" en kultur hjemmefra, og forstår ikke hvorfor de andre ikke danser energisk og entusiastisk sammen med ham. Han er usikker på hvordan han skal reagere da de andre vil have ham ud af dansen, så han fortsætter bare alene. 
• Ali er vred over den lange ventetid, og får vreden og utålmodigheden ud af kroppen ved at danse voldsomt og skubbe rundt med bordene. Hans vrede ebber ud da han forlader lokalet og fortæller de andre hvad han synes om dem lige på det tidspunkt. 
• Ali ser at Sofie er med i dansen i det tilstødende lokale, og Ali føler sig meget forelsket i Sofie, så han skynder sig at tage denne fantastiske chance for at komme tæt på Sofie og vise hende at han er der. Undervejs bliver han dog noget usikker på fremgangsmåden og finder det vanskeligt at få stoppet med den vilde dans igen. 

Ovenstående er naturligvis kun gætterier fra vores side, og vi er bevidste om at der kan være mange andre grunde til Ali's adfærd.

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?

Det er svært at sige. Måske er han frustreret over ventetiden ved computeren og målet med dansen er at komme af med noget energi. 

• Måske trænger han til interaktion med de andre børn efter at have siddet i stilhed og ventet. 
• Måske trængte han bare til at danse og baske med armene. 
• Måske er målet at få Sofie's opmærksomhed 

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?

• Dansen kan være et udtryk for alle følelser, lige fra glæde til frustration til vrede, afmagt og forelskelse. 
• At han går, og siger at alle er dumme og kedelige, er sandsynligvis et udtryk for en form for frustration. 

Evalueringsperspektivet

Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?

• Pædagogen kunne, i stedet for at stille Ali to valg, spørge ham hvorfor han agerer som han gør. 
• Pædagogen kunne også forsøge at italesætte Ali's handlingers konsekvenser, fx at de andre børn bliver kede af det når han skubber voldsomt rundt med borde og stole. Hvis dialogen ikke fører til en ændring af Ali's adfærd, kunne pædagogen tilbyde ham at være med i en anden aktivitet, eksempelvis et spil, og under den nye aktivitet kunne pædagogen forsøge at fortsætte den uformelle dialog med Ali, og hermed forsøge at få en bedre forståelse for hans handlinger. 

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?

• Historien om Ali får os til at tænke over hvordan vi selv ville agere i sådan en situation. Vi vil, i gruppen, gerne undgå at agere som pædagogen i historien, da det for os føles som om Ali går derfra med et nederlag og faktisk ikke får italesat, hvad det er han gør forkert. Manglen på dialog mellem Ali og pædagogen virker ikke rigtig for os, og vi tænker at denne mangel gør det sværere for Ali at lære af situationen, og i øvrigt også sværere for pædagogen at lære noget nyt og få udvidet sin virkelighedsforståelse ift. Ali. 

Hvad var/ville være en udfordring for mig i sådan en situation?

• Hvis vi var nyansatte i en institution, ville det nok være være svært for os at turde sige fra, hvis vi som tilskuere så dette eller et lignende scenarie udspille sig. Hvis der i forvejen eksisterer en accepteret opfattelse i institutionen af at Ali er et problembarn, der bare vil være i fokus, ville det være grænseoverskridende for os at sige de erfarne pædagoger i institutionen imod. 
• Vi vil gerne kunne se børnene gennem egne briller, men det kan være svært, hvis man får en masse oplysninger af vide, inden man selv når at danne et indtryk.

Forløb med livshistorie vha. Hiim & Hippe

Et bud på, hvordan model 22 kunne samarbejde om livshistorien; “Den dag jeg valgte at blive pædagog”

Impuls

Vi starter med at snakke om hvorfor vi hver især ønsker at være/blive pædagoger.

Optakt

Vi begynder individuelt at forme specifikke situationer hvor vi har mærket lysten/passionen for faget. Evt. med en opfølgende sparring.

Eksperiment

Vi skitserer hver især og vi forholder os til hvilket medie/it vi ønsker at anvende.

Udveksling

Vi deler skitser/idéer til inspiration.

Fordybelse

Vi arbejder individuelt, men bruger hinanden som sparringspartnere. 

Præsentation

Vi gør os overvejelser om hvorvidt vi vil præsentere fortællingerne for et publikum individuelt eller sammen i forlængelse af hinanden.

Evaluering

Vi sparrer med hinanden om processen og det færdige produkter.

Narrativ dokumentation i forhold til formidlingsdagen

Ingen af os har eksisterende praksis erfaring med narrativ dokumentation, men vi tænker, at kunne bruge det på formidlingsdagen sådan; vi sørger for hver især at nedskrive mindst 1 narrativ dokumentation under forløbet/aktiviteten, og sammenligner efterfølgende vores fortællinger, for hermed at opnå større forståelse for forskellige virkelighedsopfattelser.