Leverance uge 23

Eventyr

Analyse af Brødrende Grimm eventyr

Vi har i denne uge arbejdet med analysering af eventyr. Nedenfor vil du først se vores analyse af eventyret ”Den tapre lille Skrædder”, som er skrevet af Brødrene Grimm. Derefter har vi fundet 12 eventyr, som vi synes at børn bør læse eller få læst. Til sidst har vi ud fra fortællekort, skrevet vores eget eventyr.

Til at analysere ”Den tapre lille skrædder” har vi gjort brug af følgende modeller:

  • Aktant-modellen, 
  • Transformationsmodellen og 
  • Dikotomi / Række af modsætninger.

Personer og relationer - Aktant-modellen:

Giver --> Objekt --> Modtager
- Kongen - Prinsessen,
- kongeriget.
- Skrædderen.
Hjælper --> Subjekt <-- Modstander
- Konen,
- honning,
- fugl,
- sten,
- hans intelligens og kreativitet.
- Skrædderen. - Kæmper,
- konge,
- prinsesse,
- vildsvin,
- enhjørning.

Forløbet - Transformations-modellen:

Hjem Bruddet med hjemmet (Ud – bevægelse) Ude Brud med ude Nyt hjem
-Værkstedet. - ’Syv med ét slag.’ - Ude i den hvide verden. - Kampen om prinsessen og kongeriget. - Slottet.

Temaet - En dikotomi / række af modsætninger:

Det gode Det onde
       - Godhed, humor.
-      - Klogskab/kreativitet.
   - Ondskab.
   -Dumhed/forenklet tænkning.


Her er de 12 eventyr, som vi mener, at børn bør læse eller få læst op.

  1. Den Grimme Ælling (kunsteventyr) - fordi den har en smuk morale.
  2. Den lille Prins - fordi det er en smuk fortælling i et børnevenligt univers.
  3. Den Tapre lille Skrædder (skæmteeventyr) - fordi det på en sjov måde, viser hvor langt man kan nå ved at bruge sit hoved og sin kreativitet.
  4. Skønheden og Udyret (tingseventyr) - fordi den lærer børn, at skønhed kan have mange former. 
  5. Tommeliden (folkeeventyr) - fordi den er sjov og let at læse. 
  6. De tre Små Grise (formeleventyr) - fordi den har humor, og der er mange gentagelser, hvilket er godt for børn. 
  7. Askepot (trylleventyr) - fordi den siger noget relevant om samfundslag og venskab. 
  8. De Tre Bukkebruse - fordi man kan lave fagter til den, derfor er den også rigtig god til mindre børn. 
  9. Rødhætte - fordi den lærer børn, at man skal danne sig sine egne erfaringer i livet og ikke bare tro på alt man bliver fortalt. 
  10. Aladin - fordi det er et spændende eventyr i et anderledes miljø. 
  11. Snehvide - fordi den har sjove aspekter, bl.a. dværgene med de sjove navne og karakteristikker.
  12. Klodshans - fordi den viser at alle kan få succes, uanset rang i samfundet.

Her er vores eventyr...

Til at skrive vores eget eventyr, har vi gjort brug af fortællekort. Fortællekort er kort i farverne hvid, blå, gul, rød og grøn. Vi har trukket et kort i hver farve, hvor du nedenfor kan se betydningen af kortene. Ud fra disse kort og aktantmodellen, har vi skrevet vores eget eventyr. 

Hvid: Helten - Yngste søn
Blå: Mål - Visdom
Gul: Modstand - Slange
Rød: Hjælper - Gammel mand
Grøn: 3 magiske ting - Briller, stok og glaskugle.

Smeden og hans sønner

Der var engang en smed, som boede i en hyggelig lille landsby. Tæt på byen lå en hyggelig lille skov, hvor smeden havde bygget sit helt eget værksted. Smeden var så dygtig, at han faktisk var byens bedste, og smedede derfor sko til alle byens heste. Til at hjælpe sig, havde han sine tre sønner; Hans, Peter og Jens. De to ældste sønner, Hans og Peter, var meget dygtige og omtaltes ofte i landsbyen for deres flotte arbejde. Den yngste søn Jens, var helt anderledes. Han stod hver dag med sveden dryppende fra panden over de varme gløder, mens han igen og igen forsøgte at smede en hestesko, som hverken var skæv eller tynd. Det var svært for Jens at holde modet oppe, da bunken med frasorterede og ødelagte hestesko voksede og voksede ved hans side. Jeg bliver aldrig ligeså god som dem! tænkte Jens, mens han kiggede på sine brødre arbejde. Mon far nogensinde bliver stolt af mig. Det endte med at brødrene var så kendte, at de skulle hen til en kæmpe gård, hvor de havde en masse heste, for at smede sko til dem alle. Hen på aftenen begyndte Jens og hans far at undre sig over, at brødrene ikke var kommet tilbage. Jens gik sig en tur i skoven, for at tænke over hvorfor han var så dårlig til at smede. På vejen mødte han en gammel magisk mand med et stort hvidt skæg. Manden rakte Jens et par briller ”skynd dig, dine brødre har brug for dig” Jens tog brillerne på, hvor han kunne se, at hans brødre var spærret inde på gården. Idet Jens vendte sig om for at løbe, råbte manden ”her ven, hvis du slår denne stok ned i jorden tre gangen, ved jeg, at du mangler min hjælp.” Jens greb stokken og skyndte sig at løbe. Da Jens nåede frem til gården, kiggede han ind af vinduet, hvor han kunne se en stor grøn slange, som var ved at gøre klar til at spise. ”Mmmh, de drenge kommer til at smage godt” sagde slangen. Åh nej, tænkte Jens og besluttede sig for, at slå stokken ned i jorden tre gange for at få den gamle mand frem. ”Han vil spise mine brødre, hvad gør jeg?” spurgte Jens den gamle mand. ”Tag den her glaskugle, gnid på den syv gange og så vil du se, hvor du finder dine brødre.” Jens gjorde som manden sagde, og han kunne nu se, at hans brødre sad i et aflåst rum på øverste etage. ”Jens, brug din visdom!” Jens forstod ikke helt hvad manden mente, men inden Jens fik set sig om, var manden væk.  Jens besluttede sig for at gå ind til slangen. ”Du har mine brødre!” råbte Jens. Slangen lo… ”Ja, kommer du for at give dem selskab?” Jens var i panik, og vidste ikke hvad han skulle gøre. ”Jeg kan en gåde” udbrød Jens. ”Hvis du kan svare på gåden, får du mig og mine brødre, men hvis du ikke kan, får vi alle lov til at gå.” Slangen lo atter af Jens. ”Jeg er klogere end du tror!” svarede slangen. Jens tænkte og tænkte, for at finde på en gåde. ”Hvilket dyr har fire ben, når den går ned i vandet, og kun to når den går op?” slangen kiggede chokeret på Jens og tænkte så det knagede. Til sidst måtte slangen give op, og lade alle tre brødre gå. Jens skyndte sig at hente sine brødre i det aflåste rum, hvor de kunne høre det hele. Da brødrene kom hjem og fortalte det hele til deres far, spurgte faderen: ”Hvad er det egentlig for et dyr?” Hvortil Jens grinede og svarede: ”Det ved jeg heller ikke… Men den kloge narre åbenbart den mindre kloge” Alle grinte, indtil faderen afbrød og sagde: ”Det kan godt være, at du ikke er så god til at smede, men ved du hvad søn… du kan så meget andet. Jeg er så stolt af jer alle tre!” Disse ord ændrede Jens liv, og Jens vidste nu, at hans far var lige så stolt af Jens, som af de to andre brødre!

1 kommentar:

  1. Neeiij, så har man lige indskrevet en kommentar til jer, og så bliver den smidt væk af det her dumme blog-program :-/. F#%K.
    Men på den igen: Fin eventyr-anaylse (ikke analysering), I har lavet.
    Bortset fra slåfejlen i aktantmodellens Giver-felt, hvor kongen er blevet til konen(?), er jeres analyse fin.
    Kanon-listen indeholder mange anerkendte klassikere, godt. Jeg savner dog, at I havde (under)genrebestemt alle de 12 eventyr.
    Intro-afsnittet, hvor i farve-præsenterer eventyrkort-øvelsen, fungerer rigtig godt.
    Og sikke et fint skæmteeventyr, I har lavet. Jeg bemærker især humoren (der jo er typisk for skæmteeventyr) i forbindelse med, at den dumme yngste søn formår at narre den onde slange, som er dum nok til at hoppe med på gåde-legen.
    I demonstrerer god forståelse for eventyrgenren, bl.a. mht. talmagi, formler og happy end.

    SvarSlet